Sidder dine børn også klistret til tv-skærmen, når den populære Disney-film Løvernes Konge toner frem? I den klassiske fortælling om Afrikas løver, følger man den unge kronprins vej igennem livet på savannen. Undervejs møder han både hyæner, flodheste, vortesvin og andre eksotiske dyr, man kun kan komme i nærheden af i Danmark, hvis man tager en tur i zoologisk have.
Se en rigtig løve
Men selvom det kan være spændende at sidde på bænken udenfor løvernes indhegning i zoo, mens man spiser en is. Så er der ikke noget, der kan slå den oplevelse det er at se vilde dyr i deres naturlige habitat. Tag på familie safari i Afrika og få en oplevelse for livet, når elefanter, strudse og giraffer går frit omkring lige udenfor safaribilen.
Tag børnene med
Det kan lyde en lille smule farligt at rejse ned til de afrikanske stepper, hvor det vrimler med vilde dyrearter. Men det er faktisk ganske sikkert at rejse afsted. Der findes rejseselskaber, som har specialiseret sig i at udbyde safariture. Med danske rejseledere bliver hele familien trygt guidet rundt i Afrikas storslåede natur. Der er lovning på, at en masse spændende dyr vil krydse de ferierende gæsters vej. Der er både mulighed for at få spektakulære oplevelser i sejlbåde, når der sejles gennem floder fyldt med flodheste. Og besøger I et elefantbørnehjem, er der garanti for våde øjne, når I overværer de søde små unger, der jo faktisk slet ikke er så små endda.
Fordøj alle oplevelserne ved poolen
En safaritur kan være en overvældende oplevelse. Efter at have overværet afrikanske dyr en masse, kan det være rart at tage et par feriedage for at komme sig over de mange nye indtryk. Afslut derfor safarituren med et par dages badeferie, inden I atter returnerer til Danmark.