Generelt

Skal du flytte? Så læs med her!

Skal du flytte? Så læs med her!

Der kan være mange ting at holde styr på, når man skal flytte adresse. Vi har derfor sammensat en overskuelig og letlæselig guide til, hvad du skal huske, så flytningen går gnidningsfrit!

Så flyt dig dog – hen på din nye adresse

Det er vigtigt, at du husker at opgive inde på borger.dk, at du skifter adresse. Det er faktisk lovpligtigt at have opgivet en adresse, så du kan risikere at få en bøde, hvis du glemmer det.

I samme forbindelse skal du huske at vælge ny læge. Det kan være svært at vælge mellem, hvis man slet ikke ved noget om nogen af dem. Du kan evt. spørge andre fra byen, om de er glade for deres læge. Du behøves ikke længere at meddele PostNord, at du flytter, som man har skullet gøre tidligere. Det er dog vigtigt, at du husker at sætte dit navn på postkassen efter indflytningen, ellers har PostNord faktisk ikke lovlig pligt til at give dig din post.

Fra flytterod til flyttekasser

Det virker lidt utroligt, men der er faktisk mange, der glemmer at købe flyttekasser, når de skifter adresse. Så lad ikke dig blive en af dem. Det er dog en lidt øv ting at bruge penge på, da det jo er noget, man bruger sjældent. Hør dig derfor ad blandt venner: Måske er det noget, nogen har stående?

Fra flyttekasser til flyttebil

Du skal sandsynligvis også bruge en bil i forbindelse med din flytning. Hvis du ikke selv har en bil, så lej en flyttebil her. Fordelen ved at leje en flyttebil er også, at du ikke behøves besværet med at leje og køre med en trailer. En flyttebil er monteret med masser af plads til masser af kasser!

Boligstøtte?

Hvis du skal flytte i forbindelse med uddannelse – eller mens du er under uddannelse – så husk, at du måske har ret til boligstøtte. Du kan finde ud af det på Udbetaling Danmark.

Giv dine venner pizza

Det er faktisk næsten lige så obligatorisk som at skifte adresse, at man husker at kvittere ens stakkels venner, der hjælper en med at slæbe møbler – med pizza!

Similar Posts